Skal – skal ikke konfirmeres?

I søndags var jeg til Julies søster, Nikolines, konfirmation. “Sofie, ja hun er nærmest en del af familien” havde Julie overhørt sin farmor sige til sin bordherre. Jeg er gerne med til fødselsdagsbrunch, juletræsfældning og familiehygge i Julies familie – og nu også konfirmation! Nikoline var den allersejeste af alle konfirmanderne, hvis I spørger mig, iklædt en sød, klassisk kjole, all-stars og pink frakke fra Zara.

Da jeg sad der i kirken og så de unge, unge mennesker blive konfirmeret, kom jeg til at tænke på min egen konfirmation. Jeg kom i tanke om, at jeg før min konfirmation spurgte præsten, om det var i orden, at jeg blev konfirmeret “hvis jeg nu ikke troede helt på Gud”. Dertil svarede min præst, at man kunne tro på mange forskellige måder, og jeg blev konfirmeret, selvom jeg faktisk ikke helt følte, at jeg burde? Jeg var i hvert fald lidt i tvivl. Jeg fik en hulens masse gaver, en masse taler blev holdt, og en masse glædestårer blev fældet. Det var en fantastisk dag, jeg aldrig glemmer(!), men mine tanker var ikke på Gud, fra vi forlod kirken.

Jeg havde fornyligt en diskussion med en ven, der har meldt sig ud af folkekirken, om det at blive gift i en kirke. Jeg sagde, at hvis jeg en dag skulle giftes, var jeg bestemt ikke afvisende overfor, at det skulle ske i en kirke. Dette undrede ham meget, eftersom jeg samtidig gav udtryk for, at jeg ikke følte mig (særligt) kristen. Men måske jeg er lidt mere traditionel end jeg troede, jeg er i hvert fald mere tøsepige end jeg troede, som jeg også nævnte i et tidligere blogindlæg. Men er det i orden at stå (og til sidst ligge) der i kirken til konfirmationen, brylluppet, ved begravelsen hvis man egentlig ikke tror/troede på Gud og ikke føler/følte sig kristen, men gør det på grund af traditionen?

One thought on “Skal – skal ikke konfirmeres?

  1. Haha.. Kan godt lide den her “post”.
    Jeg er buddhist selv. Jeg er til gengæld også kultur kristen. Det kan jeg jo (Nærmest) ikke undgå. Jeg respekterer kristne, men med det forbehold, at de også respekterer mig. Og at de respekterer deres egen tro. Fordi unge “kristne” der skal konfirmeres, ved jo godt hvad det hele drejer sig om i virkeligheden, men nogle af dem, kunne ikke være mere ligeglad med alt det med kirken. Det er festen, de er interreseret i. Det var jeg også selv. Jeg er blevet konfirmeret, men jeg indrømmer, at jeg gik kun efter festen og gaverne.

    Meget af den her “post” handler om traditioner. Traditioner kan man jo selv vælge at tro på. Og du bør aldrig gøre noget bare fordi det er en tradition. Hvis ikke du tror på den så behøver du jo ikke gøre det. Det kan være konfirmation, bryllup eller måske jul? Nytår? Påske endda. Eller sågar andre religiøse traditioner. Jeg siger ikke at hvis man ikke tror på noget så skal man holde sig væk fra traditionerne, men jeg mener bare at man ikke behøver at gøre noget bare fordi det er en tradition

    Slutter med et lille citat fra ham den seje (AKA Siddharta Gautama):
    “Believe nothing. No matter where you h read it, or who have said it, not even I have said it, unless it agrees with your own reason and your own common sense”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s