Kultursnobberi

I torsdags var jeg til premiere på Den Lille Havfrue i Operaen med to yndlingsdamer Sofie og Julie og også med Birthe Kjær, Mascha Vang og andre kendisser ;-)

Vejret var fantastisk, folk var lækre og forestillingen var skøn! Dog var der lidt tekniske problemer – brandalarmen lød og publikum begyndte at forlade salen. Vi blev meddelt, at det var falsk alarm, men efterfølgende lød brandalarmen yderligere tre gange, hvilket var lidt ærgerligt, da det gik en smule ud over forestillingen. Dog tog folk det med grin og klapsalver og stemningen var i top!

Jeg modtog en sms fra min fader:

Okay – så tøserne er i Operaen? Jaja – lidt kultursnobber er I vel?

Min far har, fra jeg var lille, fodret mig med kultur. Jeg glemmer aldrig min første gang i Det Ny Teater hvor vi så The Sound of Music – mine kinder gjorde helt ondt af at smile efter forestillingen, og derfra har jeg været en sucker for musicals.

Sidste år var jeg til premiere på Aladdin med min mor – også en oplevelse jeg aldrig glemmer. Opreaen er så smuk og har du endnu ikke besøgt den, så tag og kom afsted! Jeg kan i hvert fald stærkt anbefale Den Lille Havfrue :-)

(Billeder fra Iloveculture.dk)

Motivation, tak!

“Har din kondi også været mega skod efter Roskilde?” overhørte jeg en pige sige til en anden i Fitness World i går. I går var min første tur i FW efter Roskilde og jeg nikkede refleksivt, da pigen spurgte sin veninde…

Inden jeg tog på Roskilde, var jeg inde i en god træningsrytme og havde en del mere energi end nu. Det er som om min røv er tungere, mon al junken og alkoholen fra festivalen har sat sig der? Jeg har i hvert fald sværere ved at komme op fra sofaen end før Roskilde. Irriterende. MEN NETOP DERFOR skriver jeg dette indlæg nu – en lille kontrakt til mig selv om, at jeg skal fortsætte hvor jeg slap, så jeg den 5. oktober kan være klar til at løbe 13,3 kilometer til Eremitageløbet. Derudover får man jo bare en lækrere krop og hud når man træner og jeg kan virkelig mærke at jeg får meget mere energi – og også mere selvtillid. Derfor vil jeg nu hoppe ned i FW og fyre den af til Stram Op!!

Hvis der er nogle derude, som har nogle gode motivations-tricks, så kom endelig med dem!!! De modtages med kyshånd <3

Jazz og zsa zsa zsu

Jazzfestivalen sluttede i søndags. I fredags besøgte jeg Balders plads med Jakob hvor vi hørte musik, kiggede på mennesker og blev stegt i solen. Intet behøvede at være anderledes og jeg kunne virkelig mærke the zsa zsa zsu.

I husker måske mit indlæg jeg fornylig skrev om lykke. Blandt andet skrev jeg:

Én ting ved jeg: Det er mig selv der har fundet frem til lykken. Jeg har hverken fået den foræret eller løbet direkte ind i den. Den kom snigende idet jeg begyndte at se lysere på tilværelsen, og pludselig var det en overskyggende følelse, der gør, at jeg glæder mig til hver dag.

Efterfølgende har jeg tænkt over, om det faktisk er helt sandt. Jeg må nok erkende, at der er flere aspekter der påvirker min lykke end jeg lige gav udtryk for. Jeg er ikke løbet direkte ind i den, lykken, men jeg løb ind i en mand, der uden tvivl er medvirkende til at jeg er gladere i dag, end jeg har været i meget lang tid. Og det er jo superuhyggeligt, når man helst selv vil have kontrollen og selv være herre over sin egen lykke, som jeg så fint forsøgte at understrege, at jeg var i mit lykke-indlæg. Det ændrer dog stadig ikke ved, at jeg selv er medvirkende til min lykke, det er en sneboldeffekt. Efter jeg nåede frem til den erkendelse, at verden er et ret nice sted, og efter jeg slap af med min teenage-pessimisme, så er lykken altså kommet meget mere på besøg. Jo mere lykke man sender ud, jo mere kommer tilbage. Læs bare denne kommentar fra en læser, Pernille, der kommenterede på lykke-indlægget:

Tak fordi du deler din lykke og dine tanker om lykke :D Jeg kan netop i dag godt bruge sådan en reminder, for det har være en møg dag. Så tak, det hjalp at læse dit indlæg, dejligt med lykkespredning, bliv endelig ved med det. Jeg er sikker på, du vil få rigtig meget lykke, for det man sender ud kommer i rigt mål tilbage.

Kan I se sneboldeffekten? – Sejt, ikke? :-) 

 

 

Midsommerferie og nyt job

I tirsdags tog min øh…  rejsekammerat og jeg den store rygsæk på ryggen og tog med offentlig transport til Skåne hvor mine forældre har sommerhus. Jeg lod som om jeg havde sommerferie og lod være med at sætte vækkeur (hvilket sjældent sker!!), læste blade og bøger, solede på terrassen, spiste en masse chokolade og mad fra grillen og kiggede på en sø eller ind i et bål mens jeg drak vin (og andre dejlige ting…). Tiden stod stille.

Vi kom hjem i går aftes og herhjemme gælder virkeligheden og den sidste eksamen er mandag. På den anden side af mandag er Roskilde Festival. Efter festival skal jeg arbejde en masse på mit nye job, som jeg faktisk slet ikke har nævnt. Har fået job som studentermedhjælper på PAES (Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning). Sidst på sommeren tager jeg Tante Mathias og Julie i hånden og tager en uge til London. Derudover skal jeg selvfølgelig nyde min store kærlighed, København, og allerede på mandag skal Blågårds Plads have et besøg, hvor der er midsommerfest, grill, koncert, DJ og selvfølgelig BÅL! Tjek eventet ud her.

I går blev der fejret midsommer i Sverige og vi så en masse piger med fine blomsterkranse i håret – mon jeg også skal have blomster i håret på mandag? Skal i hvert fald have en lille kæp i øret.

 

 

Luk nu røven med din lykke

 

Engang i foråret skrev Cathrine Nissen om lykke (ovenstående billede) og om hvordan en læser havde skrevet en kommentar om, hvordan Cathrines “promovering” af lykke havde fået læseren til ikke længere at ville følge RockPaperDresses. Jeg har overvejet det med lykke siden og kom til at tænke på engang, hvor en facebook-ven slettede mig, fordi vedkommende fandt mig for lykkelig. Jeg opfattede dog ikke mig selv som videre lykkelig, men min fremstilling af mit liv på facebook var åbenbart for meget af det gode…

Men helt ærligt, come on, skal man ikke have lov til at give udtryk for sin egen lykke? Ligger der stadig så meget jantelov i os danskere, at dét at give udtryk for lykke og glæde over tilværelsen og det at fremhæve sine kvaliteter er lig med blær? I så fald må jeg være en blærerøv.

For et halvt års tid siden sad jeg med studiegruppen i sundhedsfremme og diskuterede netop begrebet lykke. Et spørgsmål lød: “Hvornår var du sidst lykkelig?” og mit svar var: “Jeg ved egentlig ikke om jeg nogensinde har været lykkelig? Jeg ved ikke helt præcist hvad lykke er”. Jeg er heldigvis ved at blive klogere på det emne. (Det er nu jeg begynder at fortælle om min lykke, så skynd dig væk, hvis du ikke kan klare den slags). Den følelse jeg har inden i, i øjeblikket, MÅ simpelthen være lykke. Og jeg nyder det fuldt ud. Jeg vil citere en anden af Cathrine Nissens læsere, der beskriver lykke rigtig fint:

Jeg tror bestemt ikke, at man kan være FOR lykkelig – mest fordi jeg ikke tror, at lykke kan opgøres på en skala, som kan overstiges/sprænges. Lykke er om noget en abstrakt og subjektiv størrelse – hvad der er lykke for én person, er det ikke for en anden. Hvad der er lykke for dig én dag, er det ikke nødvendigvis den næste. Desuden er lykken jo (desværre) heller ikke for evigt – som en grundfølelse strakt over livet, jo måske kan man så (retrospektiv) være overvejende lykkelig. Men lykke på den der “shit-livet-er-fedt-og-det-kilder-i-maven”-måde er mest af alt en flygtig følelse, som man blot skal stor-nyde, når den viser sit pastelfarvede fjæs!

Lykken er en flygtig følelse, og netop derfor føler jeg mig ekstra berettiget til at skrive dette indlæg. Egentlig mest for min egen skyld, for når jeg en dag er knapt så lykkelig, kan jeg genlæse dette og vide, at denne følelse kan og vil komme tilbage. Én ting ved jeg: Det er mig selv der har fundet frem til lykken. Jeg har hverken fået den foræret eller løbet direkte ind i den. Den kom snigende idet jeg begyndte at se lysere på tilværelsen, og pludselig var det en overskyggende følelse, der gør, at jeg glæder mig til hver dag. Sådan er mit liv i øjeblikket. Måske er det knapt så vildt om en måned, men det er også fint nok. Jeg er fan af kontraster. Så vil jeg bare glæde mig til, at lykken kommer på besøg igen. Er jeg kvalmende, pastelfarvet og sukkersød? Måske! Find din egen lykke og vær med.